Individuel Coaching for forældre
Individuel Coaching er for dig, der gerne vil have mest mulig ud af de kræfter du bruger, på at påvirke din søn eller datter.
Gennem coachingen får du konkrete værktøjer til gøre din indflydelse gældende. Vi tager udgangspunkt i her-og-nu situationen og starter med at sætte dialogen på rette spor.
Mest mulig ud af din indsats
Det er helt afgørende, at du som forældre bruger de kræfter du har, bedst muligt, og at du dermed ikke spilder tiden. At dømme på den feedback vi får fra forældre, der har modtaget coaching, så virker det, vi gør.
Hvis din søn eller datter ikke er interesseret i nogen form for dialog med en professionel, kan det give rigtig god mening for dig som forældre, at få nogle konkrete værktøjer til at skabe indflydelse i gennem dialogen. Du vil opdage, at et målrettet arbejde med de værktøjer du får i hånden, gør den forskel, du håber på.
Vores erfaring er, at den unge reducerer eller helt stopper hashrygningen, gennem vores coaching af forældre - uden at vi har kontakt til den unge undervejs.
Praktisk info
En coachingsession tager ca. 1-1½ time. Første gang skal du regne med 1½ time. Såfremt begge forældre ønsker at deltage, afvikles sessionerne naturligvis med begge forældre. Coaching-sessionerne foregår ved fysisk møde i hjemmet eller hos Komphash i Roskilde, Hersegade 20, 1. th.
Alternativt kan samtalerne foregå ved video-samtaler via Windows Live Messenger eller Skype. Se længere nede på denne side under "Videosamtaler".
Indhold
I forbindelse med coachingen udleveres skriftligt materiale der understøtter processen. Materialet giver indblik i og forståelse af, de hovedtemaer, som coachingen arbejder med. Coachingen har hver gang følgende skabelon:
- Coaching på aktuel udfordring
- Tematiseret input om forældre/ung-relationen
- Øvelse til næste gang (hvor feedback gives)
Således er coachingen en vekselvirkning mellem øvelse i konkrete dialogværktøjer og feedback på arbejdet med disse. Fra gang til gang, bliver værktøjerne skærpet og effekten derfor også.
Inden første samtale, laves en målsætning for samtalerne og dermed har samtalerne fra start et konkret arbejdsmål og indhold.
Det skal gøre en forskel for dig
Vi evaluerer hver samtale grundigt i samarbejde med dig, for på den måde at sikre, at du hver gang får det optimale udbytte.
Fuld anonymitet og diskretion er en selvfølge.
Opstart og priser
Du kan starte når det passer dig. Ring eller send en mail for at aftale en gratis og uforpligtende introsamtale. For priser på efterføgende coachingsamtale, kontakt os.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ring til Christopher på telefon 70 23 21 21 eller bruge spørgeformularen nederst på denne side.
Videosamtaler
Send en mail med det tidspunkt du ønsker at afholde samtalen
Inden samtalen:
- Tilslut et webcam til din pc
- Installér Windows Live Messenger (se vejledning her)
- Log på med din Windows Live ID
- Find den kontakt, du ønsker
- Klik på ikonet for video-opkald
Alternativt Skype, følg dette link: Skype
Spørgsmål?
Udfyld nedenfor og send. Vi svarer dig samme dag.


