streg
streg

Til hashrygeren

Ryger du hash?

- Vi synes, at det er dit eget valg!

Vores budskab med denne hjemmeside og det vi gør, er at give dig endnu mere viden som du kan lægge til den du har i forvejen. På den måde får du et endnu bedre grundlag for at vælge om du skal ryge hash eller ej.

Vi er ikke her for at fortælle dig hvad der er rigtigt eller forkert for dig. Vi lægger blot en saglig information frem, der bygger på den bredt anerkendte og dokumenterede svenske forskning ved Thomas Lundqvist og Dan Ericsson, Rådgivningsbureauet i Lund.

 

Hvad du vælger, er op til dig.

Hash er i dag det næstmest udbredte rusmiddel efter alkohol. Det siges, at hash ikke er mere skadeligt end alkohol. En svensk undersøgelse foretaget i Lund viste meget overraskende, at de stofafhængige, man ville gøre stoffri ud fra en bestemt behandlingsmetode, ikke havde de store problemer med at skubbe eksempelvis heroinen fra sig, men derimod ikke kunne give slip på hashen.

Hashen er vanskeligere at stoppe med end de andre rusmidler, fordi den til forskel fra de andre rusmidler, giver et funktionsniveau, der er bedre end udgangspunktet. Et funktionsniveau, der skaber kontakt til omverden og dermed giver en følelse af normalitet.

Hashens egenskaber gør, at de kognitive evner på længere sigt reduceres og dermed begrænser den hashrygeren i at nå de mål i livet der er vigtige for ham eller hende.

Hashen snyder, fordi den er personlighedsændrende, men ikke mere end at du selv og dine nærmeste omgivelser kan genkende din oprindelige personlighed. En del af ændringen går ud på at opbygge et effektivt forsvar mod alt, hvad der kan true dit hashbrug. Rusens karakter ændrer sig over tid, således at du til sidst kun føler dig "normal" under den akutte/umiddelbare rus. Dette er et meget kraftigt incitament til at ryge videre, idet du kun under rusen er i stand til at foretage dig de ting, du skal.

 

Unge der ryger hash

I den periode af deres liv hvor de unge danner den identitet og tilegner sig den viden, der udgør grundlaget for, hvordan de klare sig i resten af livet, gør et hashmisbrug dem ligeglade og fratager dem initiativet. Når de unge begynder at ryge hash jævnligt, bremses deres personlige udvikling og de begrænses i deres muligheder for at udvikle de afgørende sociale og faglige kompetencer og dermed nå deres mål i livet.

Vi vil gerne bidrage til, at hashrygere - unge som ældre - får en saglig viden om hash og hvis de ønsker det - hjælp til at stoppe med hashen.

Måske har du som hashryger fået en endnu større viden om hash ved at læse denne hjemmeside.

Har du besluttet dig for at tage en pause fra hashen eller måske stoppe helt, så se mere under ”Til dig der ryger hash