streg
streg

Kæreste til en der ryger hash?

Hvis du er kæreste til en der ryger hash, har du sikkert allerede forsøgt at forklare ham hvorfor hashrygning er et problem. Du har sikkert læst hele hjemmesidens indhold og fundet at alle de ting der står her, passer med ham. Du vil rigtig gerne hjælpe ham, men oplever hver gang du forsøger, at du ikke kan trænge i gennem til ham. Hvis det endelig lykkes, går der ikke lang tid, før han atter ryger hash igen.

Du har set, at han har indlæringsvanskeligheder, at han har besvær med sproget, at han hele tiden er træt og ikke har noget engagement. Den værste effekt er, at han er blevet fjern. Du oplever, at han ikke kan udtrykke sine følelser og at han aldrig kan fortælle hvordan han har det. Når du spørger ham om han stadig ryger, siger han, at han er stoppet med at ryge - men han ryger i smug, når du ikke er i nærheden.

Du er glad for din kæreste, men har også brug for at se nogle positive forandringer. Tilliden er hårdt prøvet og måske endda helt væk. Da din tålmodighed og ressourcer ikke er uendelige, handler det om at finde ud af, hvordan du kan hjælpe ham  - og ikke mindst dig selv - bedst muligt. 

 

Hvordan kommer du videre?

Med coachende samtaler tilbyder Komphash dig at få konkrete værktøjer til at hjælpe bedst muligt og ikke mindst få konstruktiv feedback på de erfaringer du gør dig undervejs.

Ved den første samtale, opstiller vi konkrete mål for hvilke forandringer du har brug for at se ske og hvordan du undervejs mod disse mål, passer bedst muligt på dig selv. 

 

Hvis du gerne vil i gang, kan du maile eller ringe for at aftale et tidspunkt for en indledende samtale.