Misbrug er den største trussel

De indskrevne beboere på landets opholds- og bosteder har tit massive og komplekse problematikker, hvor misbruget ofte blot kan være et af dem. Det er der ikke noget nyt i – sådan har det altid været. For alle, der arbejder med de indskrevne til daglig, er det nok heller ikke en nyhed, at misbruget ofte spænde ben for alt det gode professionelle socialpædagogiske arbejde, der ellers bliver udført rundt omkring på landets opholds- og bosteder.

Resultatet bliver en ”alt for tidlig udskrivning” af beboere med et misbrug, fordi mange opholds- og bosteder ikke ser sig selv som behandlingssteder, fordi personalet ikke har misbrugsbehandling som deres speciale, og derved ikke ved, hvordan de skal håndtere det, og fordi misbrug er den største trussel mod indfriede handleplaner – både for den der er i misbruget og for dem der er omkring misbrugeren.

Hvorfor aktive misbrugere alligevel ender på opholds- og bostederne

Da det ikke er sagsbehandlerens speciale at aflæse misbrugets omfang og betydning, ender mange aktive behandlingskrævende misbrugere ofte alligevel på opholds- og bosteder, uden at personalet i første omgang er klar over omfanget af misbruget – og derved heller ikke er klar til at håndtere det. Det sker ofte, fordi der er et akut behov for anbringelse.

Den virkelighed der ofte åbenbarer sig efter at den indskrevne er landet på opholds- og bostedet, er, at personen har et aktivt og behandlingskrævende misbrug, og dermed viser sig at være ”tungere i virkeligheden end på papiret” ved indskrivningen. Konsekvensen bliver, at misbruget på den måde kommer til at stå i vejen for at opholds- og bostederne kan levere den kerneydelse, de har og som de er superdygtige til.

Sæt ind mod misbruget – og få socialpædagogiske resultater

Erfaringerne viser, at så længe hashen er en ”del af ligningen” i beboerens komplekse problemstillinger, kommer opholds- og bostedernes ikke videre i handleplanen. Reelt betyder det, at det gode socialpædagogiske arbejde er skønne spildte kræfter, hvis der ikke samtidig arbejdes kvalificeret med misbruget.

De egenfærdigheder i form af personlige og sociale kompetencer, som opholds- og bostedernes er verdensmestre i at lære beboerne, forsvinder bogstavelig talt op i røg. Der er forskningsmæssig enighed om, at den der ryger hash, ikke kan lære nyt og ikke kan omsætte erfaringer. Den evidens er vi nødt til at tage til os. Hvis ikke vi sætter ind med et kvalificeret greb om misbruget, er resultatet desværre helt forudsigeligt. Resultatet bliver, at beboeren til sidst udskrives, da de konsekvenser der iværksættes for at holde rammen, ikke løser problemet, og fordi det ”rammer” de andre beboere.

Der ingen der har gavn af ”for tidlig udskrivning”

”En alt for tidlig udskrivning” betyder reelt, at beboeren bliver udskrevet, inden man er i mål med handleplanen. Men virkeligheden er, at ”den alt for tidlige udskrivning” ofte sker efter lang tids hårdt arbejde, hvor opholds- og bostederne forsøger forskellige indsatser, der ikke virker. Personalet føler sig magtesløse og ved ikke, hvad de skulle stille med misbruget. Uanset hvad, så ender både opholds- og bostederne og beboerne et ulykkeligt sted, hvor gode kræfter spildes, hvor brandslukning præger dagene, og hvor medarbejdernes frustrationer hober sig op. En konsekvens af alt dette er også et stort personalegennemtræk, fordi medarbejdere, der ikke føler, at de kan hjælpe, ender med at flytte sig til andet sted, hvor de tror de kan.

Synlige skridt mod indfrielse af handleplanen

Ved at giver personalet på bo- og opholdsstederne grundlæggende indsigt i – og viden om – hashens konsekvenser for bl.a. indlæring og funktionsniveau, kan de lære at håndtere et aktivt misbrug og samtidig tage synlige skridt mod indfrielse af handleplanen.

Jeres første skridt kunne være at deltage i et gratis webinar om netop hashens sande konsekvenser, herunder konsekvenserne for dialogen med beboeren – og hvordan man kan håndtere det.

På det gratis webinar d. 4. oktober 2022 (kl. 15-17), der er åbent for medarbejdere som ledere på alle opholds- og bosteder, vil jeg komme ind på følgende punkter:

• Kort om evidensen for indlæringsvanskeligheder og betydning for funktionsniveau
• Hvorfor hashmisbrug er bør tages mere alvorligt (end andre misbrug)
• Hashen konsekvenser for dialogen med beboeren – hvad kan man og hvad kan man ikke i dialogen
• Hvad kræver det for at medarbejderen kan håndtere et aktivt misbrug og samtidig tage synlige skridt mod indfrielse af handleplanen?
• Mulighed for spørgsmål

Deltagernes forventet udbytte vil være:

• Evidensen på plads én gang for alle (effekt: diskussionerne stopper)
• Får den ufortalte historie om hashen sande konsekvenser (effekt: i stand til at vurdere omfanget og betydningen af misbruget)
• Liste over hvad vi kan og ikke kan i dialogen (effekt: frustrationerne forsvinder)
• Indsigt i hvad der erfaringsmæssigt løser problemet med aktive misbrugere på opholds- og bostederne (effekt: indsigt i en løsningsmodel baseret på erfaringer)
• Mulighed at få konkrete svar på konkrete spørgsmål (effekt: her-og-nu svar på aktuelle udfordringer)